Æble-Ingefær most 27,5 cl.

Æble-ingefær most

Æblemosten med ingefær er udviklet efter ønske fra vores kunder, der i stor stil har efterspurgt produkter med ingefær. Denne først udgave er i sin ‘limited edition’ baseret på et udvalg af forskellige æblesorter, som giver en god balance mellem æblernes sødme og ingefærens karakteristiske skarphed. Der er anvendt konventionelle æbler i denne version, men bliver den en succes – hvilket det allerede tyder på – så vil vi udvikle en vedblivende variant baseret på økologiske æbler.

Om producenten

På Bornholms Mosteri fremstiller vi økologisk saft og most, der smager dejligt og samtidig skaber jobs til socialt udsatte. Vi sætter en ære i at rendyrke råvarens originale smag samt fremelske potentialet – naturligt såvel som menneskeligt.

På Bornholms Mosteri hakker, snitter, presser, kvaser, tapper og pakker vi løs. Vi smager stikkelsbær med et strejf af bitterhed og arbejder intenst til duften af nypressede æbler. Vi arbejder nænsomt med vinrabarberens langstrakte stilke og smager sæsonens sødmefyldte eller syrlige særpræg. Ambitionen er at minimere sukkeret for at skabe en autentisk og uspoleret smagsoplevelse, mens kunstige tilsætningsstoffer helt er udelukket.

Kernen er ansvar Vi beskæftiger socialt udsatte Vi minimerer sukker og bruger ingen tilsætningsstoffer Vi vægter altid smagen højest