Økologisk fint hvedemel 1 kg.

Fintmalede økologiske hvedekerner med kim og skal. De groveste skaldele er sigtet fra.

Fordi der er helt fine skaldele med i vores fint sigtede mel, er melet ikke 
fuldstændig hvidt, og de brød, du bager af melet, får derfor også en 
smuk, let gylden krumme.

Om producenten

Gården Skærtoft, Skærtoft Mølle og kursusvirksomheden Skærtoft Staldkøkken ejes og drives af familien Risgaard Bonde: Hanne og Jørgen og så Marie-Louise, som er 5. generation på stedet. På Skærtoft Mølle, hvor vi i dag producerer en bred vifte af kornprodukter, gør vi os umage altid at levere den bedste kvalitet og dermed opfylde vores egen målsætning: At producere økologiske, sunde, velsmagende og helt friske kornprodukter. Derfor stenformaler vi vores mel, som altid indeholder den sunde kim og næringsrige fibre, og vi valser, knækker, skærer og polerer kornkerner med stor omhu, for at give vore kunder det bedste, vi kan. Vi har passion for det, vi arbejder med, og vi er stolte af resultatet.