Mjöd no. 1

Dansk Mjød fra Mjødbryggeriet Petersen & Sønner

MJÖD no. 01 er kulminationen af kærlighed, håndværk og gode råvarer: Dansk honning, ingefær og krydderier og har en alkoholprocent på 15 %, der giver en god skarphed.

Den bedste danske honnings varme sødme, ingefærens friskhed, krydderiernes toner, alkoholens skarphed og egetræslagringens runde afslutning giver et resultat, vi er stolte af!

MJÖD no. 01 er en nydelsesdrik og kan anvendes som aperitif, til desserten eller kølig på terrassen. Lad ikke situationen blive dikteret, så længe der er lyst til en gylden nydelse. Serveres gerne i glas, der samler aromaerne fra mjøden, evt. små cognacglas eller portvinsglas. Serveringstemperaturen er en smagssag, men vi foretrækker samme temperatur som alkoholprocenten.

Om producenten

Mjødbryggeriet Petersen & Sønner er grundlagt af Jørgen og hans to sønner Mikkel og Mads. Bryggeriet er startet med kærlighed som den bærende faktor: Kærlighed til mjød, kærlighed til råvarer af høj kvalitet, og kærlighed til en idéen om en familiedrevet virksomhed, som kan være en platform for at tilbringe tid med de mennesker, som man holder af.

Mjødbryggeriet Petersen & Sønner er ikke forsøget på at genskabe en historisk drik. Det er et bevis på, at mjød kan give en smagsoplevelse, som er unik i denne verden af oplevelser, og bestemt ikke har fortjent at have den tilbagetrukne og misforståede plads, som den har.