Müsli

Restaurant Gilleleje Havns kendte müsli

Tanken var at vi gerne ville riste noget af vores skønne rugbrød og bruge det som en del af en müsli. Dette blev så til en müsli indeholdende mange kornflager, kernesorter, nødder samt tørrede og frysetørrede bær og frugt.

Køb den på Coop.dk/mad

Om producenten

Restaurant Gilleleje Havn er beliggende i fiskerlejet i den gamle bydel med den dejligste udsigt over Kattegat, Stejlepladsen og Sjællands største og smukkeste, uspolerede fiskerihavn.

Gilleleje Havns Krostue og Restaurant er oprindeligt sømandshjem og missionshotel i Gilleleje. Det fungerede sådan indtil 1973, hvor lokalerne blev re-designet af en Danmarks ypperste arkitekter gennem tiden, Mogens Lassen. Ombygningen stod på indtil 1976, hvor restauranten åbnede med sin nuværende indretning. Restauranten har bibeholdt Mogens Lassensoprindelige design og ideer, og både restauranten og krostuen fremstår i dag originalt og funktionelt.

Bageriet af vores Gilleleje Havn rugbrød startede også her, men selve bagningen blev i 2014 flyttet til en moderne bygning i industrikvarteret i Gilleleje. Her bages dagligt mere end 1500 rugbrød, samt brød til vores rugbrødschips produktion.

Virksomheden er siden 2004 ejet af Annette Bylov Sørensen, som udover at være en meget dygtig kok, også besidder et stort forretningstalent. Alle produkter som sælges under brandet Restaurant Gilleleje Havn, er alle håndlavet og udviklet af Annette selv.

Restaurant Gilleleje Havn er en aktiv virksomhed i lokalområdet, og deltager blandt andet lokalt på torvemarkedet midt i Gilleleje By igennem hele sommersæsonen.